og gott nytår

Kære venner

Jeg har været i fuldkrops undersøgelse for kræft og jeg takker for at de intet fandt, kun dovenskab.

Gud har virkelig været der for mig for tiden og har sagt mig, de ting jeg hade brug for at høre. Han har sagt at alle de 30 år af ældning, har været en prøve som Jeg har haft brug for at gå igennem og at den har jeg bestået, med hjælp fra en præst som altid har været parat til at bede for mig, når jeg står overfor de store prøvelser i mit liv og det har givet mig en urokkelige tro på min gud.

Den Bøn som torir jokul hare sent til mig det gule lys og det kan jeg blive ved med a gøre for andre, for hans energi er utømmeligt. For mange år siden blev jeg spurgt, om gud hare ejendomssalg i himmelen. Nu kan jeg svar. Det gjorde han for mig.,  han har støttet mig omkring min hjemmeside og de bønner der kommer til mig, det ligge roligt i hans hænder, men han har altid været der når det gjaldt.

Det kan ingen sige er forkert, for gud er mit vidne og de præster der har hjulpet mig på vej. NU vil gud hjælpe mig med min sag med kommunen, som i kan læse om i (kære venner) på min hjemmeside. Jeg har flygtet til et ukendt land, hvor jeg skulle kunne holde ud at have ingen rettigheder og mens jeg var virkelig syg i mange år og det er mere end det lyder til, den kamp jeg skulle kæmpe i dette land, har gjort mig mere syg end hvis jeg hade valgt at blive på Island, på grund af den kamp med de danske myndigheder. Men nu siger gud til mig nok er nok, hvis jeg skal overleve det her skal jeg genfødes og føre mit liv i den rigtige retning og leve et normalt liv, hvis jeg stadig kan finde ud af det. Hvis ikke ville jeg have et fuldtids arbejde for mig i himmelen, hvor jeg er der for folk på min hjemmeside og dem der tænker en tanke om hjælp.

Jeg ved nu at den dag jeg dør, vil jeg ikke genfødes. Derfor har han sagt at hjemmesiden bliver hellig.

Efter nytår vil jeg måske komme i et samarbejde med kirken, hvor jeg vil komme til at arbejde med dem, som jeg gjorde før in island . Der var en der spurgte om jeg tog paypal for mit arbejde, men det jeg kan sige at man kan tælle på sin ene hånd på hvor meget jeg har tjent, det er 100% frivilligt og den her hjemmeside er ikke her for at tjene penge, jeg tager kun mod donation til at holde hjemmesiden åben og de bønner er ikke kun bønner de er en kontant tanke i 24 timer, uger, måneder og endda i et år.

Jeg er så heldig at gud har været der for mig gennem tungt og tyndt og jeg kan sige han har aldrig svigtet mig, alt dette kan jeg takke de præster som har holdt min tro i live. Vi har rigtig gode præster hjemme på Island, som står altid til rådighed for de bønner man bære på.

Nå nå kære venner, nu har gud givet mig fri for hård og voldsomt liv. det her var sagt til mig den 2 december 2010 “DU HAR FÅET NÅDE AF GUD”.

Jeg ønsker jer alle sammen et godt nytår.

Kærlig hilsen
Gudrun

Kære venner.

Jeg er blevet vejledet af gud i en uge nu, siden jeg skrev artikelen HJEM.

De var til mig og alle på Island til at komme igennem den her krise, og jeg har sendt budskabet til biskop. Siden de forstår budskaperne bedre end jeg gør.

Jeg ved at kirken har stor sag, for at hjælpe jer igennem disse svære tider og jeg ved at gud er parat til at bære jer i sine arme indtil det værste er overstået. Dette vil vare i 3 år. Jeg haredækket island i det gule lys.

Han vækkede mig godt nok op fordi jeg er er ved at dø stille og roligt, jeg har tabt 8. kilo og det tog mig 4 år at få den vægt som jeg er på nu (43 kilo). Jeg ved ikke om min krop er ved at give op eller hvad. Jeg ved bare jeg får ingen støtte fra kommunen her, til at hjælpe mig på fødderne igen ellers har jeg ikke fået hjælp fra dem undtaget varme bade en gang om ugen og det vil ikke hjælpe mig. Jeg mangler genoptræning på hele min krop igen.

Jeg er ikke bitter mere på de menneske der hjemme, som udsatte mit liv og mine børns liv i kaos da jeg flygtede island til danmark. Og nu er mit hjerte fyldt med fred.

Jeg ved hverken om mit liv er ved at slutte eller, ved at starte. Det eneste jeg ved er alt mit liv er i guds hænder. Jeg har gjort meget godt i mit liv og alt min arbejde er jeg stolt over.

Jeg håber i bruger det gule lys så i kan få den støtte som i har brug for, det eneste i skal er at spørge efter det.

Med Venlig Hilsen
Gudrun

Hej kære venner.

Det er sent om natten og jeg sidder og tænker om de sidste 30 år i mit liv.Jeg har bedet en bønstærkaste præst i Island for at bede for mig i dag.Når han beder for mig,der åbne op rutter eller visnet,som har været vist for mig.

Jeg følte,at der stød en bil foran og det var sagt,at det var tid til AT KOMME HJEM.Jeg spørgte om:”Hvor er hjem?”,fordi,det eneste hjem i mit liv er Hofsfallagata 23.2 til højre. Der boede jeg som barn i sikkerhed.

I dag har jeg afsluttet 30  hårde år.Har hjulpet tusinder af mennesker under sygdom.

Jeg har selv 5 gode drenge.har støttet dem og gav dem sikkerhed igennem en svær tid med dem,at komme igennem en alvorlig sygdom,som gult lys fik mig til,at kan læse om Mirakel.

Jeg er kommet igennem en masse finansielle vanskelligheder og mangel på alt,som jeg har fundet ofte hårere end at være med kræft.

Nu er helt nyt kapitel at begynde hos mig.

Mine børn nu “i havn”,fordi min største frygt på grund af sygdomen var,at jeg skulle dø af dem og de kan  ikke få så godt.Jeg tror,det er den største sejr for mig,jeg kunne dø med fred i hjertet.

Nu kan jeg gå til rehabilitation og det er det første skridt til,at begynde nyt liv og mit GULT LYS stråle i fuld kraft og hjælpe mennesker,som det har behandlet mig.Jeg håber,at jeg finder denne sikkerhed hjem.

Jeg begyndte fuldstændig med ingenting,43 kg,uden penge og tag over hoved.Jeg har haft ingenting,kun en pose af tøj.Det eneste som jeg har er,som ingen kan tage af mig , er min bøn og Gud.

Gud har bæret mig i sine arme i 30 år.Uden ham kunne jeg aldrig komme igennem det hele.Jeg citere fodspor i sandet.

Nå,kære venner,jeg vil bede for Jer, farvel

Jeg har ikke skrevet til min hjemmeside siden august 2003. På det tidspunkt havde der været 3700 besøgende siden starten.

Nu er tallet oppe på 8500 og det har været en fornøjelse at arbejde med disse mennesker.

Jeg har fået nogle fantastiske takkebreve og det har betydet meget for mig og fået mig til at fortsætte mit arbejde.

Men, det sidste år har jeg talt meget om hvad GUD ville gøre mig klar til med min tilværelse her på jorden, og om den snart slutter?

9. januar 2004 fik jeg konstateret en kræftknude på 4 cm i spiserøret og to pletter i lever og nyre.

Lægerne gav mig ikke noget håb, men de foretog de en kikkert-undersøgelse og så, at pletterne måske ikke havde nogen betydning. Så de besluttede at operere og fjerne kræft-knuden i spiserøret.

Uden forberedelses perioden var jeg i mine tanker ikke kommet hel igennem operationen, men jeg fik det bedste som noget menneske kunne opleve. Sådan en støtte fra GUD, som jeg oplevede er det ikke muligt at forklare med normale ord. Jeg oplevede aldrig et minuts frygt, usikkerhed eller negative følelser. Jeg har aldrig været så taknemlig for at have min magt, som GUD har givet mig. Til i dag har jeg tit spurgt mig selv, hvorfor GUD gav mig endnu en chance?

Nu er det to uger siden han sidst besøgte mig: han ville have, at jeg skulle rejse til Island. Først troede jeg, at jeg skulle på rekonvalescens, men så viste det sig, at han ville have, at jeg skulle sige farvel og ordne de ting som har fulgt mig igennem 7 år.

Jeg har aldrig været i stand til at tilgive, men nu har jeg bedt gud om at tilgive disse mennesker og GUD vil, at jeg skriver min historie på min hjemmeside. Så jeg kan få min fred inde i mig selv. Han har lovet mig, at min hjemmeside bliver hellig, lige meget hvordan min fremtid ser ud. Som I ved, bor jeg i Danmark og har boet her i 7 år.

Grunden til det er, at jeg blev nødt til at flygte fra mit fædreland to gange.

Jeg tog to ture frem og til bage 1998 på grund af brud på aftaler med Adalbjargar Traustardottur, formand på det sociale system på Island. Året 1999 tog jeg hjem igen til Island og blev truet med, at mine børn blev taget fra mig. Jeg stjal børnene og sendte dem før mig og tog så selv af sted til Danmark. Denne kvinde var så uforskammet at bede den danske stat, om at sende min børn tilbage til Island, hvilket den danske stat afslog.

Vinteren 1996-97 var mine to yngste sønner på en skole ved navn Melaskola en i 3 klasse og den anden i 5 klasse. Den yngste havde i to vintre haft en rigtig god lærer og det gik meget godt for ham indtil 3 klasse, hvor han fik en ny lærer, hvis navn er Drifa Gunnarsdottir, som mobbede ham psykisk og havde fået hans bror ud af sin klasse og over i en speciel klasse, fordi hun syntes at han ikke hørt til i klassen. Han blev flyttet til en klasse, hvor han blev mobbet af sine klassekammerater og lukkede sig ude fra omverdenen og havde ingen chance.

I dag kan jeg sige, at han har et stort talent for musik og som maler og har en lys fremtid – det kan jeg takke Danmark for.

Det danske system har støttet dem begge igennem godt og ondt, fordi de vidste, hvordan de havde haft det på Island og på grund af god lærererfaring og skoleerfaring her i Danmark. Hos dem er de hele, de får alt den hjælp, de har brug for, de er det værd, de er fantastiske drenge og for den danske stat, så er der ingenting, der for godt til dem.

Min yngre søn Haraldur Gudbjørn Gunnarsson blev mobbet af børn, lærere, klasselærer, skoleinspektør og skole psykolog. Drifa Gunnarsdottir, hans lærer, truede flere gange om dagen med at sende ham på inspektørens kontor, hvis han ikke gjorde, som der blev sagt. Jeg var vidne til dette på skolen; ved dette reagerede han, som jeg selv ville have gjort (hvis jeg bliver behandlet uden respekt, så slipper helvede løs).

Han var på grund af det meget besværlig og stædig. 8 år gammel kunne han ikke klare det på grund af lærernes mobning. Jeg prøvede at kæmpe og få dem til at forstå, at det ikke kunne blive ved på denne måde. Skolen besluttede så at ansætte en skole psykolog, Gabriela, som ringede en gang imellem og prøvede at undersøge og presse oplysninger ud af ham. Det lykkedes hende ikke, så tog skolen en beslutning om at skyde skylden på mig og det blev gjort på den måde, at jeg blev beskyldt for vold mod børnene og forbrug af stoffer. Så fjernede jeg ham fra skolen og prøvede at finde en ny skole. Men han fik ikke adgang til andre skoler på grund af et dårligt ry fra Melaskola. Da jeg så, at ingenting virkede og min søns fremtid var i stor fare i det Islandske sociale system, så jeg flygtede. Hvis jeg var blevet boende på Island, havde det Islandske sociale system tvangsfjernet min søn og ødelagt hele hans fremtid.

De kommer så i skole i Danmark og er der i 2½ år og de eneste problemer der var, var om mig. På dette tidspunkt mistede jeg kræfterne til at arbejde. Jeg skulle holde styr på alt i familien: mig selv og 5 børn med en indtægt der svarer til 6000kr om måneden. Jeg glemte alt om det, der tog mig 15 år om at bygge op på Island. Jeg mistede ALT!

Den danske stat ville have, at jeg skulle hjem til Island – de sagde, at jeg var bedre placeret der end jeg var her i Danmark. Den danske stat havde kontakt til Adalbjørgu Traustdottur, formand for det sociale system. Hun lovede mig alt, lejlighed og alt den hjælp, jeg havde brug for. Jeg tager hjem og ikke noget at råbe hurra for: fik lejlighed i en måned, som jeg sagde nej tak til, jeg havde ikke kræfter til at flytte, bare for at være der i en måned. Så jeg endte på gaden med mine sager og solgte det hele.

Min yngste søn ville tilbage til Melaskola og han snakkede med skoleinspektøren og spurgte ham, om han kunne komme tilbage, fordi han var en god dreng. Hun sagde nej – hun sagde, at hun ikke troede på, at han havde forandret sig på nogen måde.

Vi flygter igen til Danmark, fordi vi boede på gaden og vi kunne ikke fortsætte med det. Så kommer vi til Danmark og jeg har ingenting. Jeg blev der i 2 måneder, hvor der blev lukket for varme, el osv.

Kommunen talte med Adalbjørku, social systemets formand og jeg får en lejlighed. Jeg tager til Island med børnene og børnene starter i skole, men ikke den anden yngste, han går i chok efter at tænke på, hvordan det var på Melaskola. Han bliver meget syg og det sociale system blander sig, fordi han ikke kom i skole. De tager en beslutning igen om at tvangsfjerne mine børn. Jeg stjæler mine børn igen og sender dem igen til Danmark for at bo hos min ældste søn, indtil jeg selv havde mulighed for at komme tilbage. Den Islandske stat var så uforskammet at bede den danske stat om at sende dem tilbage, men Haderslev kommune kendte mine børn, de havde været i skole der i 2 år og der havde ikke været nogen problemer. Og de havde ikke på noget tidspunkt tænkt sig at sende dem tilbage til Island. Jeg flyttede tilbage til Danmark og har boet der siden.

Kære venner, jeg har bedt GUD om at tilgive disse mennesker og bedt ham om støtte. De seneste år har jeg haft det på den måde, at jeg skammer mig over at være Islænding og jeg har ikke tænkt mig at bo der igen. Jeg har syntes at jeg er blevet revet op med rod og ikke hører til nogen steder i denne verden, hverken som islænding eller dansker.

Men jeg har haft det godt i Danmark og folk har behandlet mig godt, folk er kærlige og gode her i Danmark, og jeg er meget taknemlig for det. Jeg vil fortsætte mit arbejde, som jeg altid har gjort, lige meget hvad der sker.

Jeg hilser jer alle for denne gang og må GUD velsigne jer.

Hilsen Gudrun